som jeg har skrevet tidligere havde Mark og jeg planlagt en tur til Cuzco og Machu Picchu, den blev udvidet til at rumme et par af de andre frivllige ogsaa.
men vil slutte der hvor jeg sluttede sidst, vi fik spist pizza og tog afsted ud til busserne. hvilket gik mere eller mindre smertefrit. der er altid lidt utaethed i tekstilen, naar man koere med tuktuk i peru. hornet er bedre end en bremse.
paa bussen blev vi placeret i forholdsvis gode saedder, men vi havde ikke koert laenge foer stewardessen kom og sagde at de pladser mark og jeg havde indtaget ikke var vores og da vi viste vores billetter gik hun bare uden saa meget som at undskylde sine anklager.. turen var lang. 10 timer, og bliver ikke kortere af at saeddet foran en bliver slaaet ned, saa der er endnu mindre plads. men fik kigget paa et flot torden vejr inden jeg fik sovet nogle timer. ved sekstiden ankom vi til cuzco og fandt i et par taxaer til Plaza del Almaz. hvor jagten paa et rejse selvskab startede.
det foerste vi forsoegte forlod vi dog igen, da det efter nogles mening var for dyrt. det naeste vi kom til var markant billigere, men havde ikke en hage, men adskillelige dobbelthager. foerst og fremmest skulle vi, koere seks timer i bil, derefter gaa i tre, for forste der komme med toget til aguas calientes, hvor vi skulle betale for billetter, uden at vaere sikker paa at der var billetter til os. sidst men ikke mindst skulle havde havde vores pas. og ikke bare en kopi, men passet. der blev sagt nej og vi gik tilbage til den forste og fik handlet lidt. hvilket betoed at vi halvanden time senere satte os ind i en bus, korte tre timer blev sat af ved ollantaytambo hvor vi kunne saette os i toget med vores billetter i haanden.
Aguas calientes er en voldsomt dyr by, men er ogsaa fuld af turister, men vi havde faaet vores vaerelser igennem selvskabet, dog passede oplysningerne ikke rigtig til det vi kom til, men det gik.
aftensmad i en by som Aguans er lidt som at vaere en vare, alle prover at koebe dig med tilbud, og det endte med vi fik et fornuftigt tilbud. min aftensmad blev til alpacha med baconsovs.
loerdag morgen var det op 4.30 og afsted imod bussen til Machu Picchu, desvaerre kunne vi ikke se selve solopgangen, da det blev overskuet i takt med solens opstaaend, men det var stadig et fantastisk syn ud over bjergene, de foelgende timer fik vi guidet tur rundt i ruinerne, inden vi selv gik rundt og
kiggede os omkring. de mange timer paa ruinerne afsluttede vi med at bestige Huayna Picchu, der ligger ved siden af ruinerne og er hjemsted for maane-templet. bjerget er 360 meter over Machu Picchu, og jeg klarede op og nedstigningen paa en time og fyrre minutter, normalen tages som en time og femogfyrre. dog vigtigere var det at jeg var en time hurtigere end de to naeste, og to timer hurtigere end de sidste, der dog havde Lette, der har balance problemer og derfor ikke var saa hurtige. en utrolig haard og skraemmende oplevelse jeg desvaerre ikke kan vise foer jeg kommer hjem da telefonen og oplader ikke er venner pt. men fantastisk var det at naa toppen, og saa endda i vans.
paa vejen nej til Aguas fik jeg set en naesebjoern, der loeb over vejen, og faktisk det eneste pattedyr jeg fik set, foruden lamaer, der var nogle stykker af. er dog skuffet over ingen condor fik at se.
da vi naaede aften gik turen tilbage med toget til ollantaytambo og med bussen til cusco. klokken naesten to var vi tjekket ind paa vores hostel og kunne sove.
soendag.
gik med at koebe busbillet til turen hjem mandag, inden det blev mere turist-ferie, med billeder og nogle timer paa markedet hvor der blev koebt forskellige gaver og souvenirs. frokosten havde mark og jeg bestemt skulle vaere marsvin og intet skulle stoppe os. dog var det "road-kill" der kom paa bordet ikke det mest appetitelige men vi gik paa den. marsvin smager IKKE som kylling, smagen er ubeskrivelig, og ikke noget som man semi kan lide, det er enden eller. og jeg er paa siden der ikke kan, selvom at kaeben og skulderen var udemarket stykker koed. men til 30 sol, (1sol = 2.50 dk) er der alt for lidt koed til alt for meget arbejde.
naar man bestiller Cuy del Horno saa er det helstegt marsvin, det vil sige hovedet er med. og om hun har snydt os og stadig griner skal vaere usagt, men vi spurgte og hun sagde ja, man spiser ojene, og vi skulle jo vise os. ja, jeg har spist et marsvins hojre oje... det var ikke laekket, og endnu mindre naar man vaelger at tygge det. hvor to tyg og en synkning gav tre opkastreflekser, dog fik jeg holdt alt nede.
soendag, blev ogsaa dagen hvor jeg fik proevet at tygge coca-blade, smager ganske udmaerket, men konsistensen er ikke saa rar, derimod er coca-te et kaempe hit da den har sammesmag dog, af aabenlyse grunde, ikke konsistensen.
de fleste tog om aften hjem til Puerto, men Eszter, Charlotte og jeg blev endnu en dag i cuzco. hvor den stod paa engelsk pub om aften, bare for noget rigtig mads skyld.
mandag, var museums dag, hvor vi lagde ud paa inka-museumet, hvor man selvfoelgelig ikke maa tage billeder, men Eszter og jeg fik nu nogle af lige vel. dog ikke af mumierne eller de tvunge skafocefali-kranier, der gik vagter rundt.
efter inka-museumet, gik turen til chokolade-museumet, der dog var en skuffelse, det var mest en cafe, hvor der var et chokoladevaerksted og nogle historieske oplysninger om chokoladen. men vi fik nogle fantastiske kopper kakao og chokolade boller med rigtig bloed chokolade.. som er en daarlig kombo, med semi langt skaeg.
eftermiddagen gik med at koere op til en ruin bag cuzco, og saa gaa ned igen da vi saa prisen for at komme ind, men var en hyggelig tur, og gave fine billeder ud over dyren, vi fik ogsaa vaeret en tur paa posthuset, og ellers bare slappet af inden turen igen skulle gaa de ti timer tilbage imod puerto. en tur der boed paa den peruvianske liggyldighed overfor trafikregler. blandt andet blev vi overhalet, i et hoejresving, over dobbelt optruknelinjer, men overhaleren stoppede ikke der, han tog ogsaa den bil foran os, som han forst naaede i den naeste venstre sving. og for dem der har koert i bjerge, ved er sving ikke overskuelige, og slet ikke naar det er moerkt, og det var ikke de eneste tilfaelde vi saa eller var med i.
klokken 4 i morges ankom vi saa meget taette til vores egen plaza del almaz, hvor Eszter og jeg valgte at laegge os til at sove imens Charlotte ville laese.
men fra oeverst til venstre Eszter (Canada), Kenzar (frankrig), Herriot (England), Mark (Canada)
nederst fra venstre, Frederik (surprice) (Danmark) og Lette (England). Charlotte er ogsaa fra England.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar